Pixel platformer Inmost
Hvis en gamer hører ordet platformer, så har han straks visse associationer og forventninger baseret på erfaring. Men ét projekt viste sig at være helt uventet.
I midten af 2016 begyndte udvikleren af et 3-i-en-række-spil at arbejde på skabelsen af Murray and the Demons-projektet for at bevæge sig væk fra standard prangende spil.
Kun et år senere dukkede konceptet om et platformspil med en mørk historie og mysterier samt en åben verden op. Og herefter begyndte et aktivt arbejde med tilføjelser og udvikling af projektet. Og først efter 3 år skiftede projektet navn til Inmost og blev tilgængeligt for den brede offentlighed.
Verden
Gameplayet foregår i en lille og åben verden, som mange forbinder med Souls-serien. Selve verdens struktur er meget ens, da der er visse sektioner eller passager, hvor visse genstande vil være nødvendige for at få adgang. Her oplever alt levende smerte, som lever af et væsen, der absorberer verden.
Hvad angår den visuelle komponent, er der en reference til en række monokrome spil. Og for hver del af verden er der også tildelt et bestemt farveskema. Men verden er mere sammenhængende takket være en velvalgt farvepalet og en glidende overgang.
Der kan absolut ingen spørgsmål om detaljering, en masse små detaljer og endda bagsider er bearbejdet til det maksimale. Karakterernes animation tiltrækker straks opmærksomhed, nogle gange ser det ud til, at hele verden lever adskilt fra karaktererne.
Lidt historie og gameplay
I første omgang kan spillet virke ubehageligt, fordi forventningerne fra platformen er lidt anderledes, du vil have hurtighed. Men her tilbyder udvikleren tricky niveauer i forhold til platforming, mens helten ikke er særlig hurtig eller adræt. Med hensyn til akrobatik skal du ikke forvente noget usædvanligt her, du skal bruge tid og gøre en indsats for at flytte karakteren. Ofte kan helten ikke gøre noget med en fjende, der findes næsten overalt. Du kan kun lokke i en fælde eller forsøge at komme forbi.
Men her er hurtighed ikke nødvendig, da karakteren ikke redder verden, er stemningen lidt anderledes. Gameplayet er faktisk valgt optimalt, fordi spilleren gradvist er fordybet i alt, hvad der sker, men i et øjeblik stiger graden, og viskositeten af alt, hvad der sker, aftager simpelthen, hvilket giver en masse følelser fra bestået.
Historien fortæller om historierne om 3 helte:
- Lille pige.
- En ældre mand.
- Ridder.
I starten er alt ret svært at forstå. Dette skyldes overgangen fra en helt til en anden. Men med tiden dukker der nye detaljer op, og der er en sammenvævning, der skaber et bestemt billede. Spørgsmålene er selvfølgelig tilbage, men det er mindre punkter, der ikke påvirker historien som helhed. Samtidig har hver karakter sit eget gameplay. Men da der er et konstant skift, behøver gameren ikke at kede sig.
