Da Hypergryph lancerede Arknights i 2020, blev det hurtigt et af de mest respekterede mobile tower defence-RPG’er på markedet. I 2026 har universet udviklet sig markant, og Arknights: Endfield repræsenterer et tydeligt skift i designretning. Selvom begge titler deler samme univers og tematiske fundament, er de grundlæggende forskellige oplevelser. Endfield er ikke en traditionel efterfølger, men snarere en omfattende nyfortolkning, der bevæger sig væk fra grid-baseret strategi og over i realtids 3D action-RPG. For spillere er det afgørende at forstå disse forskelle, før de beslutter sig for, hvilken version der passer bedst til deres præferencer.
Det originale Arknights er bygget op omkring strategisk, grid-baseret tower defence. Spillere placerer Operators på faste felter og styrer nøje ressourcer, evneaktivering og fjendernes ruter. Succes afhænger af planlægning, holdsynergi og forståelse af banens struktur. Hver mission fungerer som en taktisk udfordring, der ofte kræver flere forsøg for at optimere opstilling og timing.
Arknights: Endfield bevæger sig derimod over i et fuldt 3D realtidskampsystem. I stedet for at placere enheder på et grid styrer spilleren direkte karakterer i åbne områder. Kampene foregår dynamisk, hvor bevægelse, positionering og manuel aktivering af evner spiller en central rolle. Den strategiske dimension er stadig til stede, men integreret i selve kampens flow frem for i statisk feltkontrol.
Dette skifte ændrer tempoet markant. Klassisk Arknights belønner tålmodighed og forudseenhed, mens Endfield lægger vægt på reaktionsevne og teknisk kontrol. I praksis minder Endfield mere om moderne action-RPG’er, men bevarer seriens mørke tone og taktiske dybde.
I klassisk Arknights er Operators opdelt i tydelige klasser som Defenders, Snipers, Casters og Medics, hver med en specifik funktion på banen. Deres rolle er tæt knyttet til positionering. En Defender blokerer ruter, en Sniper dækker afstand, og en Medic understøtter frontlinjen. Interaktionen er indirekte, men strategisk kompleks.
Endfield fortolker disse arketyper på ny. Karaktererne har stadig definerede roller, men opererer i et squad-baseret realtidssystem. Spilleren kan skifte mellem holdmedlemmer, kombinere evner og koordinere effekter i kampens øjeblik. Fokus flyttes fra passiv bane-kontrol til aktiv deltagelse og evnestyring.
Fjendernes adfærd adskiller sig også. I originalen følger de forudbestemte ruter. I Endfield reagerer de i højere grad på spillerens bevægelser og omgivelser, hvilket gør kampene mindre forudsigelige og mere dynamiske.
Klassisk Arknights formidler sit univers primært gennem historieopgaver, events og dialogsekvenser i visual novel-stil. Lore er omfattende og politisk nuanceret, men udforskning foregår via menuer. Oplevelsen af verden skabes gennem tekst, illustrationer og scenarieopbygning snarere end fri bevægelse.
Endfield udvider universet til udforskbare 3D-miljøer. Spillere bevæger sig gennem industrielle landskaber, grænseområder og bosættelser på planeten Talos-II. Miljødesign og arkitektur spiller en større rolle i historiefortællingen og understøtter fortællingens temaer.
Denne strukturelle ændring øger indlevelsen. I stedet for blot at læse om konflikter i Terra bevæger spilleren sig fysisk gennem områder præget af dem. Det stiller dog højere krav til hardware, især på PC og nyere mobile enheder i 2026.
Arknights blev oprindeligt udviklet til mobile enheder med fokus på bred tilgængelighed. Den 2D-baserede motor gjorde det muligt at spille på mellemklasse-smartphones, hvilket bidrog til spillets globale succes.
Endfield er derimod udviklet med cross-platform-ambitioner fra starten. I 2026 retter spillet sig mod PC og kraftigere mobile enheder, med potentielle konsolplaner under overvejelse. Den grafiske kvalitet med realtidslys, detaljerede modeller og større områder markerer et teknologisk spring.
Dette påvirker også forventningerne. Endfield fremstår mindre som et traditionelt mobilstrategispil og mere som et fuldskala RPG, der også kan spilles på mobilen. Kravene til lagerplads og ydeevne er derfor betydeligt højere end i originalen.

I klassisk Arknights handler progression om rekruttering via gacha-systemer, opgradering af evner, Elite-forfremmelser og baseadministration. Basen producerer ressourcer gennem optimering af faciliteter og tilføjer et logistisk lag uden for kamp.
Endfield bevarer rekruttering og karakterudvikling, men strukturerer fremskridt mere som et traditionelt RPG. Udstyrssystemer, crafting og udforskningsbaserede ressourcer spiller en større rolle. Fokus flyttes fra passiv produktion til aktiv deltagelse i verden.
Fortællingen bevarer seriens kendte temaer som politiske konflikter og sociale spændinger, men foregår i en anden tidslinje og lokation. Det gør Endfield mere tilgængeligt for nye spillere, samtidig med at erfarne fans kan genkende referencer.
Klassisk Arknights har i mange år haft en relativt gennemsigtig monetiseringsstruktur sammenlignet med andre gacha-titler. Spillet understøtter korte daglige sessioner og er designet til langvarig, stabil progression.
Endfields større omfang peger mod længere spilsessioner. Realtidskamp og udforskning opfordrer til mere sammenhængende spilforløb. Selvom gacha-elementer stadig er til stede, minder engagementet mere om traditionelle RPG-udgivelser.
Valget mellem de to titler afhænger i sidste ende af spillerens præferencer. Foretrækker man struktureret strategi og præcis planlægning, passer klassisk Arknights bedst. Søger man action, 3D-udforskning og bredere RPG-mekanikker, vil Endfield sandsynligvis være det oplagte valg.